Liv I mine hænder (roman)
Kvinden, der skvulpede frem og tilbage en meter eller to ude i den sagte brænding, lå halvt med ryggen mod land, men selv i hendes delvist bortvendte stilling kunne han se, at store dele af ansigtet var væk. Det samme gjaldt det meste af kødet på resten af den døde krop. Han kunne ikke se hendes øjne. Formodentlig ville han heller ikke have kunnet se dem, hvis hun havde vendt den anden vej.
Han rakte ned i lommen efter sin mobiltelefon. Hvem fanden ringer man til, når der ligger et meget dødt menneske, der på ingen måde har brug for akut hjælp, på en i øvrigt efterårstom strand?


En kvinde driver op på stranden ved Lalandia på Lolland. Det eneste genkendelige er hendes lange, rødlilla hår. Fem uger tidligere har hun i al hemmelighed for sin mand, krisepsykologen, taget en fridag fra jobbet.

Hvad var kvindens historie. Hvem var hun, og hvor var hun på vej hen?


"Liv i mine hænder" spænder over årtier og forener spændingsroman med hverdagsdrama i en historie om liv og død, overgreb, tvillinger, håb, bristede drømme, loyalitet og svigt.


"Liv i mine hænder" er lige udkommet i marts 2021.


Jeg er gobsmacked - af beundring
Én af de første læsere af “Redder” skrev:

Når jeg skriver det her, er det 12 timer siden, jeg lagde bogen fra mig, og den kører stadig rundt i hovedet på mig.
Normalt når jeg læser krimier, er det for alene underholdningen og "gæt-hvem-der-gjorde-det", og det var også udgangspunktet, da jeg begyndte på den her bog.

Bagsideteksten havde forledt mig til at tro, at det "bare" var en krimi. Det er det også, men det er så meget mere end det.

Er det en spændingsroman med en række dødsfald, ja!
Er det en roman, der er tidsaktuel - i den grad - men det finder man først ud af til sidst - selv om der gives hint undervejs.
Springer den i tid og sted? Ja - heldigvis, lineær læsning ville ha dræbt den.
Er den underholdende? Ja, men også gribende på en "nej-det-gør-han-bare-ikke!-måde"
Rører den ved tabu-områder og de konsekvenser, de har? Mon ikke!

Den er virkelig en bog, der ikke skal forbigås. Den river op i læserens følelser og lader os ligge forpustede tilbage i sofaen og gør, at man ikke kan sove bagefter - på den gode måde.

Ingenting er perfekt, ja der er et par plothuller, og nogle få steder går der kancellisprog i fortællingen, men det glemmer man, for man komme som ind under huden på den heller ikke perfekte hovedperson. Jeg oplevede, at jeg kendte psykolog hovedpersonen bedre, end han kender sig selv. Det er sgu godt gået!

Læs den - det vil være en af de bedre boginvesteringer, du kan gøre.
Jens Laursen-Schmidt


Data
354 sider, paperback
Fås også som e-bog

Kr. 199,- incl. moms

Køb den hos mig: Send en mail på konsulent@sassersen.dk
Eller på www.bod.dk
Du kan også finde "Liv i mine hænder" på Facebook.





Retur til hovedsiden.