REDDER (roman)
Anders er ambulanceredder, ung, attraktiv og fuld af medgang. Hver dag byder på opgaver på kanten - af liv og død - af kedsomhed - af rutiner og udfordringer. Intet af det vælter ham. Hjemme venter hans unge, smukke kone, Line, som han vender hjem til i troskab trods jobbets mange tilbud.
Line bliver gravid. Anders prøver at følge med. Og så tager livet den helt store drejning. Tvivl og usikkerhed bliver dagligdag. Alkohol, sex og flugt fra egne følelser bliver virkeligheden. Til sidst ser Anders kun én vej at gå.

En fortælling om liv, fart, maskulinitet, retning, troskab og sex. Om, hvordan det hele kan vende sig på hovedet på et øjeblik. Og om død, smerte, bristede bånd og tilgivelse.

De mørkeste sider
Én af de første læsere af “Redder” skrev:

Med bogen “Redder” beskriver Erik Sassersen Møller meget præcist mange af de overvejelser og følelser, som mænd har og går igennem i løbet af livet. Og hvordan vi som mænd ofte reagerer på disse følelser og tanker, nemlig ved at lukke dem inde og forsøge at gemme dem for den omverden, der tydeligt kan se, at der er noget helt galt.

Bogen vækkede for mig minder tilbage til min tid i redningsberedskabet, og jeg kan relatere til hovedpersonens udvikling. - fra at lukke følelserne inde til at indse, at den metode ikke løser hans problemer. Erik Sassersen Møller formår at beskrive hovedpersonens mørkeste sider uden at tegne et billede af en defekt mand. At beskrive meget af min egen dybeste frygt og få det til at fremstå helt normalt og sympatisk.

“Redder” er den mest følelsesmæssigt aktiverende bog jeg har læst siden jeg som teenager læste “Den lille prins”. Og “Redder” rammer præcist plet midt i min egen udvikling med at ændre mine vaner og overbevisninger til noget, der gør livet større.
Max Strunck

Andre skrev
"Redder" er en virkelig spændende bog. Den fortæller om livet som redder. Jeg følte, at jeg selv var en del af bogen. Den ramte mig på hele følelsesregisteret. Jeg kan varmt anbefale denne bog.
Gitte Strøyberg

Da jeg begyndte at læse bogen "Redder", fangede den mig med det samme. Det med, at man får detaljerne held ud og kan helt forestille sig at være med hele vejen igennem, både lyden og de personer, som kommer i behandling osv.
Det er virkelig en bog, der kommer til at blive læst flere gange fremover.
Helle Guldager Kirkebak

Data
304 sider, paperback
Fås også som e-bog

Kr. 179,- incl. moms

Køb den hos mig: Send en mail på konsulent@sassersen.dk
Eller på www.bod.dk
Du kan også finde "Redder" på Facebook. Her er der ofte et godt tilbud på bogen.




Retur til hovedsiden.