Hvem er jeg?
Kort fortalt er jeg optaget af livets skønhed og af dét, der sker i mennesker og mellem mennesker. Lyder det højtravende og prætentiøst i dine ører?

Ikke i mine. Grundlæggende er det jo dér, alting sker:

I mennesker: Dine personlige tanker, dine følelser og din motivation, dit drive, din passion og dine mavefornemmelser. Med andre ord er jeg nysgerrig på, hvad der bevæger mennesker. Den nysgerrighed kan flytte både det enkelte menneske (f.eks. gennem samtaler, coaching og supervision) og hele grupper eller organisationer (f.eks. gennem procesfacilitering).

Mellem mennesker: Tænker man systemisk - og det gør jeg - så er individet ikke entydigt den mindste enhed: Dét er derimod relationerne. Relationer mellem mennesker.
Kerneopgaven og målet er i centrum for facilitering af processer. Gruppen eller organisationen har jo et mål med arbejdet. For at finde vejen dertil er jeg nysgerrig på, hvad der sker mellem de mennesker, der er i gruppen: Hvordan spiller I sammen? Hvilken motivation har I? Hvad er der på spil? Hvordan kan jeg bringe jer sammen på vejen mod målet?

CV´et: Udlært i livets skole og den systemiske tankegang
I livets skole har jeg været den udfordrende elev, der vedholdende gentager spørgsmålet: På hvilken måde kan det, jeg / vi gør lige nu, skabe mening og værdi for mig / os? Lad os tage mit CV i korte træk og i kronologisk rækkefølge:

80´erne
- Pædagoguddannelse
- Arbejdet som pædagog

90´erne
- Souschef og leder i daginstitutioner. Leder af kommunal dagpleje
- Kommunale lederuddannelser
- Lederuddannelse hos Ethica Management / Carl Koch-Jensen
- Startede egen virksomhed med undervisning omkring børn i sorg og krise
- Diplomuddannelse i pædagogisk ledelse hos Danmarks Pædagogiske Højskole

00´erne
- Pædagogisk konsulent på det specielle dagtilbudsområde / Lyngby-Taarbæk Kommune
- Pædagogisk konsulent på det almene dagtilbudsområde / Ballerup Kommune
- 3-årig proceskonsulentuddannelse hos Attractor
- Systemisk projektlederuddannelse hos Implement
- Egen virksomhed: Børn i sorg / procesfacilitering

10´erne
- HR-/udviklingskonsulent i Ballerup Kommune. Alt med relationer: MED, social kapital / psykisk arbejdsmiljø, konflikt- og krisehåndtering, coaching, rekruttering...
- Certificeret, systemisk coach hos Attractor, en del af Mannaz
- 2-årig konfliktcoach-uddannelse hos conflict.dk
- Egen virksomhed: Børn i sorg / procesfacilitering / coaching / supervision...
- Certificeret i person- og teamanalyse hos People Test Systems
- Mentorforløbet hos ID Academy / Ole Vadum Dahl
- Mandegruppeforløb hos Tomas Friis (www.mandekursus.dk)

20´erne
- Tager en psykoterapeutuddannelse hos ID Academy
- Og fortsætter det meste fra 10'erne


Retur til hovedsiden.