Anerkendelse er et begreb, som vies megen opmærksomhed i både børne- og voksenpædagogik. Anerkendelse kan være enkel at forstå i teori og begrebsforståelse. Når vi skal vise vores følelsesmæssige intelligens i praksis gennem anerkendelse, støder vi imidlertid ofte på kulturelle og opvækstbetingede barrierer, som kan betyde, at vi gør noget andet, end vi reelt ønsker: Vi kommer til at være u-anerkendende og fornægter i praksis barnets ret til dets følelser, f.eks.:

  • Lad nu være med at tage det sådan
  • Der er ingen grund til at fare sådan op
  • Det er da ikke noget at være så ked af
  • Osv.

Jeg tilbyder en enkel og let tilgængelig indføring i anerkendelse og følelsesmæssig intelligens, som både professionelle og forældre kan benytte direkte i samværet med børn. Det er svært og alligevel enkelt. Og ambitionen må være at gøre vort bedste frem for at gå efter at være fejlfrie.

Frem for alt handler anerkendelse ikke - som det er blevet misforstået til - kun om at være positiv og ”lyserød”. Anerkendelse betyder i sin meget korte form at ”se, høre og forstå” det menneske, du står foran - på godt og ondt. Følelser og motiver må anerkendes, men ikke alle handlinger kan altid accepteres.