Børn sørger
Myten om barndommen som sorgløs er heldigvis ved at dø ud. Børn sørger i samme omfang som voksne, om end på en anden måde. Men ofte, når børnene sørger, er deres primære voksne - forældrene - selv i dyb sorg. Det stiller krav til børnenes professionelle voksne: Lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere, sundhedsplejersker......

At være hos et barn i sorg er ingen nem opgave. Det kræver generel viden om børns følelsesmæssige beredskab og handlemuligheder i en krisesituation. Og det kræver personlig forståelse og indlevelse.

Jeg tilbyder min hjælp med formidling af viden og udfordring af holdninger omkring børns sorg, og hvordan vi som professionelle i børnenes liv, kan - og skal - give barnet en hånd til det videre liv. Jeg lover ikke at stryge jer med hårene, men håber at hjælpe med til at gøre jer nysgerrige, vidende og anerkendende, når I møder børn og deres følelser.

Anerkendelse
Anerkendelse er et begreb, som vies megen opmærksomhed i både børne- og voksenpædagogik. Anerkendelse kan være enkel at forstå i teori og begrebsforståelse. Når vi skal vise vores følelsesmæssige intelligens i praksis gennem anerkendelse, støder vi imidlertid ofte på kulturelle og opvækstbetingede barrierer, som kan betyde, at vi gør noget andet, end vi reelt ønsker: Vi kommer til at være u-anerkendende og fornægter i praksis barnets ret til dets følelser, f.eks.:

- Lad nu være med at tage det sådan
- Der er ingen grund til at fare sådan op
- Det er da ikke noget at være så ked af
- Osv.

Jeg tilbyder en enkel og let tilgængelig indføring i anerkendelse og følelsesmæssig intelligens, som både professionelle og forældre kan benytte direkte i samværet med børn. Det er svært og alligevel enkelt. Og ambitionen må være at gøre vort bedste frem for at gå efter at være fejlfrie.

Omsorgsplaner
Omsorgsplanens vigtigste funktion er at rejse spørgsmål og udvikle en fælles kultur for omsorgen i lige netop jeres daginstitution eller skole. Man kan sige, at planen bliver det fælles håndslag på, at f.eks. et barn, der har lidt et stort tab, ikke møder en mur af tavshed, når det vender tilbage til sin skole / daginstitution, men i stedet en bevidst, menneskelig og omsorgsfuld indsats fra de voksnes side.

Omsorgsplanen flytter med andre ord ansvaret fra den enkelte til hele personalegruppen. Selv om det sagtens kan være den enkelte, der handler i den konkrete situation.

Måske spørger I jer....
- Hvad sker der i et barn, når det oplever dødsfald tæt på?
- Hvordan hjælper man et barn i sorg?
- Hvad er lærerens / pædagogens / dagplejerens rolle?
- Hvad med den professionelle voksnes egen personlige "bagage"?
- Hvordan udtrykker børn sorg?
- Kan man planlægge en indsats om noget så personligt som sorg?
- Er det ikke forældrenes opgave?

Derfor tilbyder jeg...
- Foredrag for medarbejdere og / eller forældre
- Temadage i personalegruppen eller dele af den
- Oplæg til debat
- Børns følelsesliv som selvstændigt tema eller som indgang til en omsorgsplan
- Kurser over flere dage

Og hvad hedder det så....? Kært barn har mange navne:
- Sorg- / kriseplan
- Omsorgsplan
- Beredskabsplan
- Handleplan
- Opførselsplan

Selv foretrækker jeg betegnelsen en omsorgsplan. For det er, hvad det handler om: Omsorg for børn. I alle livets situationer.


Retur til hovedsiden.